PRAKTISK INFO

Info om hundens velfærd

Bokse

Jeres hund får sin egen boks samt mad og vandskål. Vi sørger også for en kurv med tæppe, men I er selvfølgelig velkommen til at tage egen kurv, tæppe, legetøj og lignende med.

Fodring

Jeres hund fodres to gange dagligt med et godt kvalitets foder. Ønskes specialfoder bedes i selv medbringe dette. Der vil altid være frisk vand i boksen. Vi har et lille udvalg af godbidder som kan tilkøbes, men I må selvfølgelig også gerne selv medbringe godbidder.

Luftning

Jeres hund bliver luftet flere gange dagligt af vores personale i skønne omgivelser, hvor der er rig mulighed for at få brugt snuden.

Emma med hund
Hund der kigger op

Info om sygdom

Skulle jeres hund blive syg under opholdet, kontaktes dyrlæge og evt. behandling sættes i gang for ejerens regning. Pensionen kan IKKE drages til ansvar for skader / sygdom, mens hunden er i pension. Dyrlæge der er tilknyttet pensionen er: Holstebro Dyrehospital

Medicin

Medicin gives ifølge aftale med ejeren. Alvorligt syge hunde tages dog ikke i pension. Medicinen skal medbringes i original embalage.

Lopper

Der gives ingen garanti mod lopper. Men vi vil gøre alt hvad der er muligt, for at undgå disse. I bør derfor sikre at jeres hund ikke har lopper ved ankomsten.

Info om vaccination

Af hensyn til både jeres hund og øvrige hunde, skal hunden have en gyldig vaccination. Vaccinationsattest SKAL derfor medbringes ved hvert besøg. Der skal vaccineres mod parainfluenza og leptaspirose hvert år.

Kennelhoste

Det er nu et krav at hunde som skal i pension er vaccineret mod kennelhoste. Læs mere om kennelhoste her

Hund med vintergækker
Emma med hund

Info om forsikring

Jeres hund skal være lovpligtig ansvarsforsikret. Ifølge forsikringsloven opbevares hunden på ejerens regning og risiko – hvilket betyder at evt. skader forvoldt af jeres hund skal dækkes af dennes forsikring. Læs mere om lovpligtig ansvarsforsikring her.

Kontrolrapport - Veterinær

Fødevarestyrelsen har kontrol 1 gang om året, af erhvervsmæssige hundepensioner/hundeinternater. 

Fødevarestyrelsen tager sig af regler på veterinær- og fødevareområdet og sikre, at reglerne bliver overholdt via vejledning og via kontrol.